Vi er fra naturens side betinget til at tro på, at fysisk smerte er lig med fysisk skade. Det er vores instinkt at tro på det, vi ser og mærker. Så har vi fysiske smerter, er den mest naturlige og nærliggende tanke, at der MÅ være noget galt i min krop.
Derfor kan det være så utrolig svært at købe ind på idéen om, at dine smerter er neuroplastiske. Det er kontraintuitivt og imod vores natur at tro, at det er vores hjerne, der tager fejl og misfortolker de fornemmelser, vi mærker i kroppen.
Og ofte vil du først 100 % tro på det, når dine smerter er væk. Og det er faktisk okay. Men indtil da er det nødvendigt med åbenhed og en grad af tro på, at der kan være noget om det. Og så kan vi gradvist samle beviserne.
Når sandheden ikke nødvendigvis er sand
Vi kommer nemt til at se de sammenhænge, der støtter vores sandhed om, at smerterne kommer fra noget fysisk. Hvis vi fx altid får smerter, når vi sidder ned, vil det være naturligt at tro, at det at sidde forstærker eller forårsager smerterne.
Men bare tanken om og frygten for, at smerterne kommer, når jeg sætter mig ned, kan sætte smerten i gang. Alligevel vil de fleste af os have eksempler på, at vi kan sidde uden smerte, hvis vi fx nyder det, der foregår eller er meget engageret i noget rart.
Og så kan du måske tænke, at “smerten var der, jeg var bare ikke bevidst om den”. Men smerter er en bevidst oplevelse, og hvis du ikke mærker den, kan vi formode, at den ikke er der.
Hvis du fx spiser skaldyr og bliver syg, kan du opleve, at hver gang du bliver tilbudt skaldyr, får du kvalme og tænker, at du ikke kan tåle det eller at alt mad med skaldyr medfører maveonde. På den måde bliver det dine overbevisninger om noget, der afgør din reaktion.
Dit fokus afgør udfaldet
Og sådan er det også med neuroplastiske smerter. Din overbevisning om, at noget må være galt, og frygten for konsekvenser i form af smerter og begrænsninger sender faresignaler til hjernen, og den kvitterer tilbage med smertesignaler. Og så forstærkes overbevisningen endnu en gang.
Derudover kan du have fået en diagnose, der nærmest gør det umuligt at forstå smerten på anden måde end strukturel, altså direkte linket til fysiske problemer i kroppen.
Lægerne er utrolig dygtige til at finde strukturelle årsager i kroppen og heldigvis for det. Samtidig er der også noget om ’at det du leder efter, finder du’ eller ’hvis du har en hammer, ser du søm alle vegne’. Så hvis diagnosen ikke passer ordentligt med symptomerne, eller behandlingen ikke virker eller ikke er mulig, kunne det måske efterlade en åbenhed for, at smerterne kunne være neuroplastiske.