Hvis du har fornemmelsen af, at dine smerter er neuroplastiske, og at det altså er din hjerne, der misfortolker signaler fra kroppen, kan du lære at omskole din hjerne, så den gradvist opfatter signalerne korrekt. Dette er kernen i Pain Reprocessing Therapy, PRT, og denne træning vil efterhånden slukke for smerterne.
Frygt er synderen
Lad os forestille os, at du har haft nakkesmerter i lang tid, måske i årevis, men både undersøgelser og scanninger har ikke kunnet påvise en fysisk årsag. Eller at smerterne ikke stemmer overens med det diagnostiske billede. Så ændrer det ikke på, hvor slemme eller enerverende dine smerter er, men muligheden for, at det er din hjerne, der misfortolker din krops signaler, er til stede.
Når du bevæger din nakke, bruger du dine muskler, og det giver en kropslig fornemmelse. Det gør det for alle. Når vi bruger muskler til at bevæge os, til at sidde stille, til at stå osv. mærker vi det som en fornemmelse, en ufarlig neutral fornemmelse.
Men hvis du har erfaring med, at der kommer smerte, når du bevæger din nakke, vil du, når du bevæger din nakke både sende signaler om selve den neutrale fornemmelse OG sende signaler om fare til din hjerne, og så sender hjernen smertesignaler tilbage. Signalerne om fare kunne fx være; “åh nej ikke igen”, “det må være noget helt galt”, “jeg bliver aldrig smertefri”, “nu bliver jeg nødt til at melde afbud til …”, “bare jeg ikke får smerter”.
Helt naturligt at ty til bekymring
Så SMERTE = FORNEMMELSE + FRYGT. Tager vi frygt ud af ligningen, har vi kun den neutrale fornemmelse tilbage og dermed ingen smerte.
Men det foregår ofte helt automatisk, at vi bekymrer os, bliver irriterede eller kede af det, når vi mærker noget fra et sted, vi forbinder med smerte. Erfaringen har skabt stier i hjernen, som den automatisk vælger med mindre vi aktivt træner den i noget andet.
Derfor skal vi omskole hjernen, så den forstår og vænner sig til, at fysiske fornemmelser fra det sted i kroppen, hvor du oplever kroniske smerter, er ufarlige. Og det er både krop og hjerne nødt til at få konkrete erfaringer med igen og igen. Det er det, vi på forskellig vis træner med PRT, og ret hurtigt har hjernen lært, at der er en anden vej.