Pain Reprocessing Therapy – PRT – er en videnskabelig afprøvet metode til at afhjælpe kroniske smerter.
Jeg er certificeret PRT Practitioner og kombinerer metoden med coaching og mentaltrænings-programmer (audio) for at hjælpe dig bedst muligt.
Har du kroniske smerter, har du sikkert afprøvet mange behandlingsmetoder og fået en masse gode råd om, hvordan du kommer smerterne til livs. Noget har måske hjulpet, men ikke holdt over tid eller været tilstrækkelig. Måske har du fået at vide eller konkluderet, at du aldrig får det bedre, ikke kan hjælpes, må lære at leve med smerterne eller ligefrem skal ignorere dem.
Men smerter er et faresignal. Når du kommer til skade, bliver der sendt signaler til hjernen om, at noget er galt. Hjernen sender smertesignaler tilbage, så du stopper op og undgår yderligere skade. Så smerter skal ikke ignoreres. De fortæller, at der er et problem, du skal lytte til. Smerter er en slags samtale mellem din hjerne og din krop. Men som i alle samtaler kan der ske misforståelser og fejlfortolkninger.
neuroplastiske smerter
Kroniske smerter kan være en fejltolkning af kroppens signaler. Hjernen kan fremkalde smerte, selvom skaden er helet. Den kan forværre eller forstærke smerter, så de ikke hænger sammen med det fysiske eller diagnotiske billede. Og den kan sågar producere smerte, uden kroppen er skadet. Det kalder vi neuroplastiske smerter.
Denne form for smerte, som er helt reel og føles på samme måde som andre smerter, opstår på mange måder og af mange grunde. Fælles er, at det er hjernen, der fejlfortolker en fornemmelse i kroppen, fordi vi kobler den med frygt for noget er i stykker, bekymringer, overbevisninger eller frygt for konsekvenserne. Frygten får hjernen til at tro, at noget er galt, så hjernen sender fejlagtigt smertesignaler tilbage. Her starter en ond cirkel, hvor frygt i alle dens afskygninger holder gang i og forstærker smerterne.
Gentræning af hjernen
Med PRT gentræner vi hjernen til at fortolke og respondere korrekt på kroppens signaler. Vi skruer ned for frygtbaseret tænkning og adfærd og lærer at tilgå fornemmelsen af de kroniske smerter på en ny måde. Sammen med en øget forståelse for, hvordan smerte og frygt hænger sammen, er det vejen til at bryde den kroniske smerte-cirkel og formindske eller helt eliminere de kroniske smerter.
Forskning og evidens
PRT-metoden er udviklet af Alan Gordon og blev i 2021 valideret gennem en randomiseret kontrolleret undersøgelse ved University of Colorado Boulder som den mest effektive aktuelle behandling af kroniske smerter. I undersøgelsen var der 150 patienter med kroniske rygsmerter. En tredjedel fik PRT-behandling 8 gange, den anden tredjedel fik behandling som normalt og den sidste gruppe fik placebo-behandling. I PRT-gruppen, hvor effekten var langt størst, forbedredes 98 % af patienterne, og 66 % var smertefri eller næsten smertefri ved behandlingens afslutning. Disse resultater er stort set fastholdt et år senere. Læs om studiet her.
Hvad kan du gøre?
Har du fået mod på at afprøve PRT på dine kroniske smerter på egen hånd, kan jeg varmt anbefale Alan Gordons bog “Vejen ud af smerte“, som er en slags selvhjælpsbog.
Eller du kan vælge at samarbejde med mig i et dybdegående 1:1 forløb. Læs mere om forløb her på siden eller kontakt mig lige her til en uforpligtende snak.
Du har også mulighed for at få hjælp af mig i medlemsgruppen SKRU NED FOR SMERTERNE – læs mere lige her.